Tietgenkollegiet dannede den levende ramme om det musikdramatiske værk Looking for Courage – en totaloplevelse produceret i samarbejde med Sifenlv New Media Studio i Beijing.
... 'Med en radiomodtager i øret sendes du på en byvandring gennem Ørestad. Undervejs ændrer omgivelserne sig, og inden længe må du gå under jorden.
Hernede hvirvles du ind i en hypnotisk verden af interaktiv lyd og video, og pludselig befinder du dig uden for tid og sted. Du er blevet slynget tilbage til noget, der minder om 1989, hvor Europa vælter Berlinmuren, og studenteroprøret raser i Beijing. Du møder kvinden, der dengang var oprørsleder, og som nu er vendt tilbage til sin fortid for at lede efter sig selv. Du inddrages i hendes søgen og det, der startede som en ufarlig byvandring, udvikler sig til en rejse mod døden'.
Looking for Courage blev udviklet over to år af banebrydende kinesiske og europæiske kunstnere, i en blanding af tekst, lyd og digitale medier med opera, butoh-dans og strubesang.
Oplev en del af forestillingen i videoen Looking for Courage i galleriet til højre.
Looking for Courage process and archive >>
Se flere billeder fra forestillingen i vores arkiv.
Læs mere om projektet og det kunstneriske hold her
Fotos: Christoffer Askman